logo
case

Den eksisterende gymnastik- og undervisningsbygning har behov for en gennemgribende renovering og ombygning, så der skabes tidssvarende og multianvendelige faciliteter til; Idrætsundervisning med boldspil, fitness, bordtennis, gymnastik, teater- og musikarrangementer, film og foredrag, skolefester, forældrearrangementer og skriftlig eksamen. Der kan etableres 480 - 500 siddepladser i salen.

Etablering af dagslys i salene vil kunne tilføre store kvaliteter til oplevelsen af rummet. Glaspartierne skal kunne blændes af i forbindelse med arrangementer. Tanken er at bygge videre på de eksisterende kvaliteter og genanvende så meget som muligt ud fra en helhedsvurdering af den samlede opnåelige kvalitet og prisen. På 1. sal etableres 4 tidssvarende undervisningslokaler. Omklædningsrum og depoter i stueplan ombygges, og der etableres foyer og fitnesslokale - med udkig til en lille gårdhave - i den lave bygning.