
BBP har udarbejdet et skitseforslag til skolebod for madordningen på Christianhavns skole, der har høj bevarings værdi. Skolen var oprindeligt hospital tegnet af arkitekten B. Ingemann i 1915.Bygningen har arkitektonisk høj kvalitet med mange detaljer og det er derfor vigtigt at en ny tilbygning ligeledes er af meget høj kvalitet. Den nye kantine er placeret på skolens bagside for at respektere skolens hovedindgangsside og skolegården.
Skoleboden indpasses imellem to fremskudte gavle lidt tilbagetrukket for at respektere skolebygningens hjørner med murstensdetaljer. Bygningen indeholder et køkken indrettet i et eksisterende rum i skolen og et spise- og opholdsrum, samt en udendørs opholdsterrasse.