Børnehuset Egedammen er et dagtilbud for børn i førskolealderen i Gladsaxe Kommune. Det nye Børnehus Egedammen er nabo til den tidligere landbrugsejendom Egegården, der i dag rummer Egegårdens Fritids- og Ungdomsklub.

Børnehuset er tænkt som en række af rumoplevelser, en slags én suite, med forskellige rumhøjder, bredder, lysindfald, efterklangstider og materialer. Små og store rum afløser hinanden som en række af udvidelser og sammentrækninger. Fra legepladsen, som man kan kalde børnehusets største rum, bevæger man sig gennem stadig mindre rum, fra fællesskab og aktivitet til mindre og mere private rum, så som legenicherne eller stillerum, der er skabt til ro og fordybelse.

BBP Arkitekter har en klimamålsætning om at minimerer byggeriets CO² udledning og omvendt maksimere CO² indlejringen i bygningerne. I dette byggeri er de bærende konstruktioner i CLT massivtræselementer, og en facade af genbrugsmursten med cementfri kalkmørtel.

Areal: 1.150 m²

Bygherre: Gladsaxe Kommune


Arkitekt: BBP Arkitekter


Landskab: Thing Brandt Landskab


Ingeniør: Lyngkilde Ingeniører

Entreprenør: Jakon