Roskilde ny svømmehal fremstår som et homogent og markant anlæg, hvor de oprindelige tagformer er ført videre i det nye, så det udtrykker sig enkelt og klart. På afstand markeres svømmehallen af Vandtårnet, der som en nål i landskabet viser svømmeanlæggets placering.

Bygningsanlægget består af en lav del med vandret tag, som er disponeret med omklædning. Over bassinområderne er de nuværende tøndehvælvede tagformer ført videre over de nye bassinområder. Den nye svømmehal vil således fremstå som et anlæg, der harmonerer med det oprindelige og som en naturlig del af helheden.

Bygningen er disponeret, så administrationen samles på ankomstsiden mod vest, mens bassinområderne er placeret mod øst alle i samme plan.Ved denne disponering opnås et flot udsyn til halrummet fra ankomsten, fra det sydlige cafeområde. 

De nye svømmehalsfunktioner er overordnet placeret og formet, så det nye Roskildebad opleves som et samlet svømmehalskompleks. Placeringen af de nye bassiner er valgt, så der er fleksibilitet i anvendelsen mellem de enkelte bassiner og så der overalt er en overskuelighed som giver overblik for brugere og livreddere. Det er prioriteret højt, at koblingen mellem den eksisterende bygning og den nye bygning arkitektonisk fremstår logisk og afklaret i oplevelsen af de indre rumligheder.

 


Areal: 3500 m²

Bygherre: Roskilde Kommune

Konkurrenceforslag fase 2, 2. præmie.

 

Interi+©r-2.png
 
 
Eksteri+©r.jpg