BBP har varetaget en helhedsrenovering af Krisecentret Egmontgården. Bygningerne blev opført i 50'erne som mødrehjælpen af arkitekt Kay Fisker.


Egmontgården rummer idag 100 boliger som krisecenter og nødboliger. I renoveringen blev der lagt vægt på at bygningerne blev venlige og imødekommende for beboerne, samt at bygningernes arkitektoniske kvaliteter blev bevaret samtidig med at bygningen blev moderniseret. 

De lange, monotome gangarealer er blevet farvesat således, at hver etage har fået sin egen farve, hvorved orienteringen i bygningen er forbedret. Bearbejdningen af gangene er uført med fokus på at tilvejebringe ro i bygningen, og betone at det er midlertidige boliger frem for en institution. Et vigtigt element, er den kunstneriske udsmykning af gangene og foyerne, udført af kunstner Erika Severin.

Renoveringen omfattede tag, installationer, cirkulation i bygningen, akustik og belysning samt sikkerhed og overflader.

Areal: 5.000m²

Bygherre: Københavns Kommune

Ingeniør: Balslev Rådgivende Ingeniører.

 
028-EG_06A0498.png