Geometriske former og klare farver karakteriserer arkitekt Hans Hansens arkitektur i det aksiale KB bygningsanlæg. Vi ønskede at forme den nye KB hal så den tegner den tid den er skabt i, men samtidig bygger videre på den form- og farveglæde som anlægget udstråler.

Overordnet skabes der en bygning, der bærer visuelle træk fra den gamle, ikoniske KB hal, men, som når man går ind i hallen, viser sig at være en fuldstændig anderledes og ny bygning.

Man ønskede et nyt koncerthus, der lejlighedsvis kunne benyttes til sportsarrangementer.

Konceptet for den nye hal består af tre hovedgreb: Halrummet løftes op i 1.sals niveau, hvorved rummets areal maksimeres, samtidig med at der skabes en stor foyer med publikumsfunktioner i stueetagen, der udefra inviterer ind i hallen. Fra foyeren fører trapper langs siden op til halrummet, og der er udsigt til anlæggets fodbold- og tennisbaner fra foyer og trapper.

Areal: 8.900m². Antal tilskuere: 4.000. Indbudt konkurrence.

 

Bygherre: Københavns Boldklub.

 
 
eksteriør 2_JK copy.jpg
 
Topdanmark_hallen_05.png